Rumregatta 2019
Romregatta (Tysk Rumregatta) er en kapsejlads for sejlskibe i Flensborg. Regattaen arrangeres hvert år i weekenden efter Kristi Himmelfart på Flensborg Fjord. Den regnes med mere end 100 gaffelsejlere for Nordens største kapsejlads med traditionelle sejlskibe. En stor del af dem samles torsdag aften i Sønderborg for fredag formiddag at deltage i Flensburg-Fjord-Regattaen 2019, hvor starten går fra Sønderborg bugt og mållinjen er i Flensborg havn. Lørdag er så dagen hvor selve Romreagattaen sejles, og fidusen ved regattaen er, at det er ikke førstepladsen, men andenpladsen, der kåres som vinderen af løbet. Andenpladsen belønnes med et 5 liter flaske original flensborgsk rom fra romhuset Johannsen. Regattaens navn minder om Flensborgs historie som handelsby i 1700- og 1800-tallet, hvor byens skibe sejlede til de danske kolonier i Vestindien, hvor de hentede rørsukker, tobak og rom. Regattaen handler altså både om at sejle, men også om at minde om byens tradition for at fremstille rom.
Read More